International virksomhed i vækst

- en arbejdsplads med høj grad af medbestemmelse og fællesskab

Aktuelle jobs

Vi søger tysktalende salgskoordinator
 

Om stillingen

Vi søger en kompetent Salgskoordinator, der er klar til at bidrage til vores team med sin ekspertise inden for salg og kundeservice. I denne rolle vil du få muligheden for at arbejde med et bredt spektrum af opgaver og spille en central rolle i at opretholde og udvikle vores salgsaktiviteter i Tyskland.

Om INDURA

Indura er en veletableret handelsvirksomhed med mere end 30 års erfaring. Vi er specialiseret i handel med sort stål og fokuserer primært på flanger og fittings i et B2B-marked. Vores mål er at levere den rette vare til rette tid, kvalitet og til den bedste pris.

Dine ansvarsområder

  • Effektiv håndtering og indtastning af salgsordrer. Daglig kundebetjening med fokus på god service. Udarbejdelse og opfølgning af tilbud til kunder.
  • Tæt samarbejde med indkøbsafdelingen for at koordinere leverandørforspørgsler.
  • Bidrag til afdelingens salgsmål og KPI'er.
  • Sikring af strukturerede processer og ensartethed i afdelingen.
  • Identificering og udvikling af nye salgsleads.
  • Støtte til de eksterne sælgere med diverse administrative opgaver.
  • Vedligeholdelse af kunde- og ordredata i VISMA og vores CRM-system (HubSpot).

Hvem er du?

  • Erfaren administrator med evne til at jonglere med flere opgaver.
  • Struktureret med øje for detaljen.
  • Højt engagement og energiniveau.
  • Uddannelse inden for handel eller lignende. Fortrolighed med IT og Office-pakken (især
  • Word/Excel).
  • Flydende i tysk (skrift og tale) og gerne engelsk samt et nordisk sprog.
  • Selvkørende, initiativrig, fleksibel og mødestabil.
  • Positiv indstilling og god til at samarbejde på tværs af afdelinger.
  • Effektiv i at fuldføre opgaver med høj præcision.

Vores tilbud

Vi tilbyder en stilling i en virksomhed, hvor din indsats værdsættes. Du får mulighed for både personlig og faglig udvikling i en international kontekst. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og forskellige sociale aktiviteter.

Ansøgning

Interesseret? Send din ansøgning og CV til bko@indura.dk med emnet ”Salgskoordinator Tyskland”. Vi indkalder løbende til samtaler.

Yderligere information

For spørgsmål, kontakt venligst teamleader, Britta Korsgaard: bko@indura.dk / Tlf. 88 44 83 48.

Se mere om os her: Bliv en del af Team INDURA

Derfor job hos INDURA


INDURA A/S er en arbejdsplads med høj grad af medbestemmelse og fællesskabsfølelse. Vi er sikre på, at vi bliver en bedre arbejdsplads ved at uddele ansvar til medarbejderne. Vi er også sikre på, at vi bliver mere dynamiske og fleksible, hvis den enkelte medarbejder føler et ansvar, tager stilling og ikke er bange for at tage et selvstændigt initiativ.


Vi ønsker at udvikle vores medarbejdere og kommende kolleger ved at opbygge ny viden gennem målrettede faglige kvalifikationer og personlig udvikling.


Vi tror på en stærk virksomhedskultur, hvor positive holdninger og værdier sikrer sundt arbejdsmiljø, godt samarbejde og den vigtige balance mellem arbejdsliv og privatliv.


Vi sætter pris på:


- Positive relationer med andre mennesker
- Åbenhed over for vores kollegers mening og ærlighed i holdninger og synspunkter
- Alle initiativer, der bidrager til at undgå eller løse udfordringer og problemer
- Den ekstra indsats, som positivt understøtter vores kollegers arbejde
- Stolthed og ejerskab af virksomheden som arbejdsplads
- Respekt for mennesker, holdninger og forskelle
- Frihed under ansvar
- Vi tror på en vinderkultur, hvor vi alle arbejder sammen for fælles resultater 
- Vores omgangstone er uformel og der er højt til loftet

 

Vi tilbyder

- Arbejdsplads hvor vi har fejret mange kollegaers 10 og 25 års jubilærer
- Stor dynamik gennem bl.a. stor spredning på den aldersmæssige fordeling
- Hverdag med stor professionalisme og samtidigt højt humør
- Kultur hvor der sættes pris på viden og feedback fra alle
- Kantineordning
- Meget aktiv personaleforening
- Ledelse som investerer i en moderne arbejdsplads
- International virksomhed med professionel bestyrelse
- Tidssvarende IT systemer

Uopfordret ansøgning

Søger du job på kontor indenfor salg, indkøb og økonomi, eller som lager medarbejder, modtager vi gerne din uopfordrede ansøgning på job@indura.dk